Vi søger en organistassistent ved Nørre Uttrup og Hvorup Kirker

Ved Nørre Uttrup og Hvorup Kirker søger vi snarest en organistassistent som afløser/sparringspartner for kirkens faste organist. Uddannelsesønske kunne være PO-eksamen eller andet lignende.

Ansættelsen er med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på under 8 timer (7 timer pr. uge p.t.). afløsningen sker på timelønsbasis.

Ud over vikariering ved organistens afvikling af ferie, fridage og friweekends og øvrige tjenestefrihed vil der være et antal timer til at indgå i samarbejde med organisten omkring dobbelttjenester, sparring, koncerter m.v. Ligeledes indgår en månedlig tjeneste på en vokseninstitution i nærområdet.

Vi søger en person med lyst og evner til at indgå i samarbejdet med det øvrige personale ved deltagelse i uge- og månedlige kalendermøder samt med det øvrige personale udvikle samspillet mellem musik og det kirkelige arbejde. Der vil være mulighed for både traditionel kirkemusik, men bestemt også for rytmiske og nyere musikarrangementer i det musiske samspil.

Stillingen er tidsbestemt for et års varighed med mulighed for en evt. fastansættelse og udvidelse at timetallet.

Ansøgningsfristen er den 30. april, kl. 12.00. Ansøgningen sendes til organist Lene Kastrup, e-mail: organist@hvorupsogn.dk

Har du brug for yderligere oplysninger eller en snak om stillingen kan du henvende dig til:

Organist Lene Kastrup på tlf.: 22155232 (tirsdag til fredag)

Kordegn og kirkesanger Bo Windfeldt på tlf.: 98174103 (onsdag til fredag)

Du er også velkommen til at orientere dig om kirke- og menighedslivet på kirkens hjemmeside: www.hvorupsogn.dk eller via Nørre Uttrup Kirkes facebookside.

 

 

 

 

Del dette: