Rytmisk gudstjeneste

Kirkerummet emmer af atmosfære og forventning, mens vi venter på, at gudstjenesten skal begynde. Forventning om en anderledes gudstjeneste hvor gudstjenesteformen, som vi kender den, krydres med herlig, rytmisk musik og kreativ formidling af det kristne budskab på en nutidig og relevant facon. 

Nørre Uttrup Kirkes rytmiske gudstjenester byder bl.a. på flere nye elementer. Brug af power point til at billedliggøre og understrege gudstjenestens tema samt tid til stilhed med plads til eftertanke og stille bøn. Kirkens mand bestående af 4 musikere er i høj grad med til at sætte sidde præg på gudstjenesten med deres musikalske fortolkning af gamle kendte salmer, sange, lovsange, Taizé sange samt præ-og postludium. 

Denne gudstjenesteform er for alle - ung som gammel - med lyst til en lidt mere uformel og utraditionel tilgang. Disse gudstjenester er tænkt som et supplement til de ordinære gudstjenester. Der er stadig tale om en højmesse bare med rytmisk musik. 

Efter gudstjenesten er der hyggeligt samvær med kirkekaffe/brunch for alle interesserede. 

 

Hold øje med datoen for kommende rytmiske gudstjenester i kalenderen eller i kirkebladet. 

Mogens G. Jensen