Tilbage for en kort tid og nu endelig farvel

08.05.2017

Sådan kan det sidste halve års tid beskrives for mit vedkommende som præst her i Hvorup sogn. Jeg fik det meget bedre efter operationen, men dog ikke godt nok til, at jeg synes, jeg kunne passe et fuldtidsjob som præst. Min gangfunktion er i perioder meget dårlig, og jeg kan aldrig være helt sikker på, at jeg kan gå, når der er gudstjeneste og begravelse. Ligeledes har min talefunktion taget skade efter operationen. Endelig er jeg ofte meget træt og har brug for mange pauser.

Disse ting har gjort, at jeg nu har bedt biskoppen om at afskedige mig med svagelighedspension. Sagen kører nu sin gang i det offentlige system og kan nok trække ud til august eller september. I mellemtiden har biskop Henning Bro Toft tilbudt mig sygeorlov.

Det er med stort vemod og sorg, at jeg har måttet træffe denne beslutning. Men jeg er ikke spor i tvivl om, at det er en rigtig beslutning. Og derfor føler jeg også en vis lettelse over ikke at stå med det ansvar hele tiden at skulle præstere, yde, inspirere, samarbejde, samtale, træde offentligt frem, tale, prædike, undervise, lytte, være til stede – alt det som en præst jo skal kunne.

Jeg har været utrolig glad for at være præst her i sognet. Jeg har haft verdens bedste sted at være præst – Nørre Uttrup kirke. Tak til alle jer, jeg har mødt gennem de godt 23 år jeg har været præst her. Tak for den tillid I har vist mig ved at få lov til at døbe jeres barn, konfirmere jeres nu større barn, vie jer og ikke mindst betroet mig at begrave jeres kære.

Tak for alle samtaler – hyggelige, fortrolige, sjove, svære osv. Når vi har mødtes i Netto, i kirken eller derhjemme.

Tak til alle jer, der trofast og år efter år har sluttet op om de forskellige undervisningsaftner, jeg har holdt. Hver sæson har vi været sammen om at spise, lytte og diskutere væsentlige emner om det at være menneske, om Bibelen, troen og tvivlen.

Og sidst men ikke mindst: tak til alle jer, der trofast søndag efter søndag – eller hver måned eller kvartal – har været med til at være menighed og deltaget i gudstjenesten og på den måde gjort det synligt og troværdigt, at Jesus lever. Tak for jeres overbærenhed med min insisteren på at forny gudstjenesten i form af nye salmer og tilpasning af liturgien. Indrømmet, ikke alle har elsket mig for dette, men jeg fortryder intet, for hvis ikke præsten går forrest i at gøre gudstjenesten stedlig og lokal, ja, så bliver det arbejde bare ikke gjort. Så TAK for jeres overbærenhed og tålmodighed.

Men inden det helt går i selvsving med al den tak, så vil jeg bare slutte med at sige en kæmpestor og rungende og velment TAK for alt kære sogn og menighed. Jeg håber allermest, at vi sammen har fået Jesus Kristus tegnet så tydeligt for hinanden, at ham kan vi ikke lade være med at elske, tro på og følge efter. Det er jo det, det hele drejer sig om, når det endelige bo skal gøres op.

 

Guds fred

Mogens Gottfred Jensen

Del dette: