Nørre Uttrup Kirke fylde 40 år 2. Påskedag

Det skal naturligvis fejres. Læs her om de mange forskelligartede arrangementer som løber af stablen i perioden fra den 20. marts til den 28. april.

Mandag den 20. marts kl. 9.00 - 10.30

Forestilling om Luthers kone

7.-9. klasse på Nørre Uttrup Skole er inviteret til forestilling af Anette Jahn. Alle andre interesserede er naturligvis velkomne når der opføres "Munkens Brud" om Katharina Luther.

Vi følger Katharina vor Bora der var nonne og blev gift med Martin Luther. Forestillingen handler om hendes liv og skæbne som arveløs enke efter Martin Luthers død. Forestillingen er først og fremmest en forsvarstale til Gud.

Søndag den 26. marts kl. 10.00

Brudepar fra de sidste 40 år efterlyses

Torsdag den 30. marts 19.30

Koncert

Sange til hjertet - ord til sindet - tanker til livet. En aften med den berømte operasanger Jens-Christian Wandt.

Torsdag den 30. marts kl. 19.30 Programmet byder på fællessang og solistiske indslag med kendte og elskede danske sange. Dette bliver krydret med sjove anekdoter, givende oplevelser og spændende historier fra musikkens og kunstens verden. Med udgangspunkt i sit eget liv fortæller Jens-Christian Wandt - stærkt, engageret og med megen humor om bl.a. opvæksten på Vesterbro i København. Han vil også fortælle om de tætte bånd til Skagen og Vendsyssel. Han er kendt for at være manden bag Verdensballetten, som hvert år præsenteres ved Den tilsandede Kirke i Skagen. Desuden har han medvirket på TV i en lang række af slotskoncerter m.m.

Entré: 75 kr. Billetter købes ved indgangen og på https://billetto.dk/events/koncert-med-jenschristian-wandt

Torsdag den 6. april kl. 19.30

Foredrag

Tidligere museumsleder af Sundby Samlingerne Ketty Johansson fortæller om Nørre Uttrup Kirkes tilblivelse. Ketty Johansson kender om nogen historien om kirkens tilblivelse, idet hun bl.a. har holdt utallige foredrag om emnet og udgivet en bog. spændende gamle billeder fra selve byggeriet er blevet digitaliseret og vil også blive vist denne aften.

2. Påskedag, mandag den 17. april kl. 10.00

Indbydelse til festgudstjeneste 2. påskedag

Fredag den 28. april kl. 15.00 - 18.30

Åbent hus for børn og børnefamilier

Fødselsdagen markeres også for børnefamilier, når vi holder åbent hus.

Kl. 15.00. Drop-in - Her vil der blive serveret kage, saftevand, kaffe og the. Der vil være forskellige aktiviteter inde og ude.

Kl. 16.00 vil tryllekunstnere Gitte fra Kolding trylle for os.

Kl. 17.00 holder vi en kort fødselsdagsudgave af en spaghettigudstjeneste.

Kl. 17.30 serveres der aftensmad.

Kl. 18.30 er vi klar til at tage hjem, så vi kan np at se Disney Sjov.

Historie

Her kan du se og læse avisartikler, billeder og kirkeblad fra tiden omkring opførelsen af Nørre Uttrup Kirke.